Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Home

Nytårshilsen fra Bangkok 2022

Vær velkommen, Herrens år,

og velkommen herhid!

Fader-Gud! os til glæde og gavn

nytåret henskride i Jesu navn!

Velkommen, nytår, og velkommen her!

N.F.S. Grundtvig 1849.

 

Med denne smukke hilsen fra Grundtvigs salme, starter året 2022 også for Dansk Kirke Thailand.

Jeg håber, at vi går lysere tider i møde, og planlægger derfor gudstjenester, hyggelige aktiviteter og events for hele familien i de kommende måneder. Naturligvis i det omfang og efter de former, som mulige restriktioner tillader.

Hold dig opdateret ved at følge kirkens

Facebook side: dansk kirke thailand

 

I året der er gået, har jeg oplevet en stigning i behov for samtaler, opmuntring og trøst. Det er tydeligt, at de svære omstændigheder som Covid har medført, gør det ekstra svært for mange af os at udholde ensomhed, sygdom og andre udfordringer som livet bringer. Særligt når rejserestriktioner forhindrer vores pårørende at rejse her til Thailand for at støtte og trøste og i det hele taget bare være sammen i de svære perioder.

 

Har du brug for en snak?

Så kontakt mig på:

Mobil: +66 (0) 82- 251-0039

eller mail: pastor@danishchurch.in.th eller christa.lund.herum@gmail.com

 

Kontortid er tirs- fre fra kl 10-16. Akutte og livsnødvendige henvendelser besvarer jeg dog, så vidt muligt, også udenfor kontortid.

 

Dansk kirke Thailand har stadig brug for din støtte til vores fortsatte arbejde. Du kan støtte os ved en enkelt gave eller ved at tilmelde dig som fast bidragsyder på: https://dsuk.dk/giv-en-gave 

VIGTIGT: Mærk dit bidrag “Thailand” i notefeltet.

 

Med ønsker om et kommende, velsignet nyt år!

 

Christa

Dansk præst Thailand

 

Velkommen til Dansk Kirke Thailand

Dansk Kirke Thailand / Danish Church Thailand er et stykke dansk folkekirke under Danske Sømands- og Udlandskirker - www.dsuk.dk. Vi er her til tjeneste for danske familier og skandinavere bosiddende i eller på ferie i Thailand. Vi har lavet en kort video, hvor vi viser rundt på kirkens område, på kontoret og i kirken, og I kan se, hvordan I lettest finder hen til os.

Velkommen til Kirken.

Nyheder

Follow us on Facebook

Kalender