Styrkelse af det nordiske samarbejde mellem kirker og ambassader

Styrkelse af det nordiske samarbejde mellem kirker og ambassader

Styrkelse af det nordiske samarbejde mellem kirker og ambassader

# Nyheder

Styrkelse af det nordiske samarbejde mellem kirker og ambassader

Midt i februar 2020 blev der på initiativ af den danske ambassade i Bangkok afholdt et møde for de svenske, norske, finske og danske ambassader og kirker. 

 

De nordiske præster og kirkelige medarbejdere er alle samarbejdende med deres respektive ambassader om at hjælpe medborgere, som af en eller anden grund får brug for hjælp og assistance i Thailand; det kan være ved sygdom, fængsling eller dødsfald. Vi præster assisterer primært ambassaderne, så vidt det er muligt, ved samtaler og opfølgende besøg med både de ramte og pårørende, når uheldet er ude. 

Dette arbejde kræver en del ressourcer, og det vil give god mening at vi koordinerer vores indsatser ved eksempelvis fængsels- eller sygebesøg rundt omkring i Thailand. Dette betyder ikke, at en syg dansker aldrig vil få besøg af den danske præst, men det kan betyde, at vedkommende ikke skal vente i så lang tid på et besøg, hvis en af de nordiske kollegaer i forvejen befinder sig i området.

 

Et andet område, hvor vi også ønsker at styrke samarbejdet mellem kirkerne og ambassaderne, er i tilfælde af akut opståede kriser og katastrofer, hvor en nordisk koordinering og et styrket samarbejde vil betyde, at vi hurtigere kan være til stede med repræsentanter fra ambassader og kirker.

 

Igennem de sidste par år har de nordiske kirker opbygget et godt samarbejde i forbindelse med eksempelvis afholdelse af julegudstjenester, tirsdagscafe for unge samt den månedlige, skandinaviske weekend med grød-dag og gudstjeneste i den norske kirke i Pattaya.  Vi tror på, at en fornyet indsats med hensyn til også at udvide samarbejdet med de nordiske ambassader, vil bidrage med ressourcer og inspiration til vores fortsatte samarbejde til gavn for vores nordiske medborgere. 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed