Jeg har lige gennemgået et konfirmationsforberedelses-forløb med søskendeparret Lucas og Victoria. Igennem et halvt år er de kommet til kirkens kontor ca. hver anden søndag, hvor de blandt andet har deltaget i vores månedlige gudstjenester her i Bangkok. 

Under deres sidste gudstjeneste i Bangkok fik de forskellige opgaver.

Først læste de hver en bøn; Victoria læste indgangsbønnen og Lucas læste udgangsbønnen. Det gjorde de begge tydeligt, roligt og med klar stemme. Og det imponerede mig. At rejse sig op i en kirke og læse højt, er for mange en slags tabu, som det er svært at sætte sig ud over. Jeg har flere gange spurgt voksne mennesker, som måske endda har et arbejde, hvor de skal tale foran andre, om de ville læse en bøn eller en tekst i kirken. Og mange svarer faktisk “nej tak”. Det føler de sig ikke trygge ved. 

Victoria og Luca tog opgaven på sig med positivt engagement.

“… Vi havde aftalt at jeg skulle sige indgangsbønnen. Jeg var lidt nervøs, men da jeg først gik i gang glemte jeg at være nervøs og det gik godt syntes jeg … “

(Victoria). 

Under gudstjenesten var Lucas og Victoria også med til at hjælpe med uddeling af nadveren. Jeg indstiftede den naturligvis og overrakte derefter henholdsvis brød og vin til Victoria og Lucas, som foretog uddelingen under en såkaldt kontinuerlig altergang (hvor hver enkelt kommer op og får et stykke brød, dypper det i vinen, og går tilbage til sin plads uden at knæle foran alteret). 

At uddele nadver er at forvalte et sakramente. Det vil sige, at vi bevæger os på hellig grund og samtidig skal kunne koordinere bevægelser, tilstedeværelse og den glædelige, men dog seriøse handling, som nadveren er. Igen var det en fornøjelse, at se de to gøre det med alvor og en afslappethed, som dog ikke tog det højtidelige fra sakramentet. 

“… Jeg har aldrig uddelt nadver før, så det var spændende at prøve…” (Lucas)

Konfirmation er som bekendt en bekræftelse af den dåb, som de fleste har modtaget mens de endnu var spæde, og derfor har brug for selv at sige “ja” til senere i konfirmationen. Derfor giver det god mening at inddrage de kommende konfirmander i en aktiv deltagelse i uddeling af nadveren, som jo, sammen med dåben, udgør den lutherske kirkes to sakramenter og er en stadig påmindelse, eller ihukommelse, til os, om de gratis gaver vi har modtaget i vores dåb.  Victoria og Luca rejser til Danmark for at blive konfirmeret sammen med deres danske kammerater til maj. Vi ønsker dem al lykke og held og Guds velsignelser.