02/07/2024 0 Kommentarer
Onsdagscafé for alle voksne
Onsdagscafé for alle voksne
# Nyheder

Onsdagscafé for alle voksne
Dansk Kirke i Thailand har i efterhånden lang tid haft succes med at afholde sin ungdomscafe hver tirsdag aften. Unge – fastboende såvel som dem, der er på korte ophold eller rejse i Thailand – har hygget sig med kanelsnegle og spil.
Vi er glade for, at det har ført til ønsket om også at have et regelmæssigt socialt arrangement for dem, der ikke passer ind i ungdomskonceptet.
Vi har derfor taget initiativ til, at der den første onsdag i måneden laves et helt uformelt og socialt arrangement, hvor enhver kan møde op samt hygge med kendte såvel som nye ansigter.
Arrangementet varer et par timer og den enkelte kan for egen regning bestille mad og drikke.
Vi mødes på Admiral’s Pub i Sukhumvit Soi 24.
Den første, hyggelige onsdagscafe fandt sted i begyndelsen af februar. Hvis der er stor efterspørgsel, kommer vi til at gennemføre arrangementet oftere.
Trop endelig op næste gang. Vi glæder os til at se dig.
Kommentarer