25/09/2026 0 Kommentarer
Mød kirkens nye praktikant
Mød kirkens nye praktikant
# Nyheder

Mød kirkens nye praktikant
Vi er utrolig glade for at kunne byde velkommen til vores nye efterårspraktikant Magnus. Som en del af sine studier i teologi følger han den danske præst i de kommende 3 måneder. Arbejdet indebærer blandt andet planlægning og deltagelse i gudstjenester og arrangementer, kommunikation, socialt arbejde og mange andre praktiske gøremål her under ikke mindst planlægning og afvikling af årets julebasar. Magnus har allerede arrangeret en hyggelig aften for andre unge danske interns, hvor han stod for hjemmelavet mad og jeopardy quiz. Du kan møde ham i kirken frem til midt i december.
Magnus skriver om sig selv:
Hej! Jeg hedder Magnus, er 26 år gammel, og er utroligt glad for at få mulighed for et praktikophold her i Den Danske Kirke i Thailand. Til daglig studerer jeg teologi i Aarhus, hvor jeg efterhånden er ved at afslutte min uddannelse.
Kirken, der både virker i Bangkok og rundt omkring i landet, tiltaler mig på grund af kombinationen af opgaver: sociale arrangementer for vidt forskellige mennesker, socialt arbejde med danskere, fundraising/kommunikation i forbindelse med julebasaren, foruden de danske (og i øvrigt også skandinaviske!) gudstjenester i kirkens lokaler. Det er en fryd at få muligheden for at være hernede!
Blive volontør eller praktikant i kirken
Har du (eller en du kender) lyst til at blive volontør i Den Danske Kirke i Thailand eller måske komme som praktikant under din uddannelse? Så er du meget velkommen til at kontakte os og høre om mulighederne.

Aften for danske interns fra ambassaden og ScandAsia.
Kommentarer