02/06/2026 0 Kommentarer
Tidlig Skt. Hans i ambassadørens have
Tidlig Skt. Hans i ambassadørens have
# Nyheder

Tidlig Skt. Hans i ambassadørens have
Vi var stolte og glade over i år, sammen med Danish Womens Network og Danes Worldwide at kunne være medarrangører på Skt. Hans aften på Den Danske Ambassade. Af praktiske årsager blev arrangementet afholdt allerede 30. maj.
Mere end 50 tilmeldte fra det danske community i Thailand fejrede aftenen med hotdogs og havespil. Båltalen blev leveret af ambassadør Danny Annan, hvorefter der var afsyngning af midsommervise og nationalsang.
Præst Nicolaj Stubbe Hørlyck holdt desuden en “heksetale” hvor han reflekterede over, om det stadig er meningsfuldt at brænde en heks på Skt. Hansbålet i 2026. Han konkluderede at traditionen minder os om vores kultur og fortid og derfor også om ting fra historien, som vi ikke bør gentage herunder heksejagt og forfølgelse af folk med en anden tro og livsstil. Han opfordrede til at se heksen på bålet som vores egne fordomme overfor andre, som vi symbolsk brænder af.
Tak til alle der deltog og til Den Danske Ambassade og ambassadøren for at huse arrangementet.




Kommentarer